| Mottaker: | RIKKE HOLST (G. TRESSELT) |
| Datering: | 6. juni 1853 |
| Sted: | [BERGEN] |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om brevene | ||||||||||||||
O, jeg veed et deiligt Land,
Fjernt som Nattens Stjerne, –
Mod dets blomsterrige Strand
Stævner jeg saa gjerne;
Der er Sang i Li og Luft,
Der er grønne Lunde,
Der i 
Natfiolens Duft
Natfiolens DuftEr det sødt at blunde.
Der er Alting skjønt og rigt
Som et Barndomsminde, –
Der jeg hvisker mangt et Digt
Til min Sjæls Gudinde.
Der er Trøst for hver en Kval,
Kval,Lindring for hver Kummer:
Kummer:Aftenvinden mild og sval
Vugger den i Slummer.
Længes jeg didover –
Fjernt paa Luftens Vover,
Seiler, som en Ørn i Sky,
Mod de fjerne Strande,
Lever mang en Stund paany
Om i Drømmens Lande.
Did jeg stævned mangen Nat,
Salig og forvildet,
forvildet,Sværmed med min bedste Skat,
Med en Piges Billed, – – –
O, hvor dristig og hvor varm
Fløi min Hu mod Himlen –
Til jeg atter vaagned arm
Og forladt i Vrimlen.
Skal min Fremtid dømme; –
Eier Lykkens Skat jeg kun
Skal jeg haabløs og forladt
Sværme med et Minde –
Eller skal min bedste Skat
Jeg i Livet finde?
d: 6/6. 53.
Henr: Ibsen
